• Lasse Emil
  • |
  • Urbanees
  • |
  • Kevin Angelsø
  • |
  • Brothers Marfil
  • |
  • Ravi Holst
  • |
  • ···
SMELL GOOD

MY HEART IS BLEEDING

Hey y’all,

Overskriften siger alt det jeg har på hjertet og ikke alligevel. For mit hjerte har fandeme meget det vil ud med men det er svært at få det hele sagt, få nedskrevet alt så det giver mening og at kommunikere det her budskab ordenligt ud. Men hvad går det præcis ud på? Netop dét – budskabet!

Det Kriminalpræventive Råd kører pt en kampagne ved navn ‘TUNE IND’ som kort fortalt handler om, at sætte fokus på og viderebringe et budskab om at (særligt) unge mennesker skal blive bedre til at tale (og italesætte) seksuelle grænser samt forebygge seksuelle overgreb. Ingen tvivl om, at sex er skønt og ekstatisk men i mange tilfælde bliver det for alt alt alt for mange desværre grænseoverskridende og ender endda med et overgreb.

Hele kampagnen handler om, at vi skal blive bedre til at tune ind på hinanden og vigtigst af alt, give rum og plads til at man kan nå at ændre mening. Man skal med den anden tune ind, undersøge om der er samtykke, gensidig lyst og at man vil det samme – både før, under og efter sex.

Grunden til at mit hjerte bløder er, at jeg desværre selv har kendskab til seksuelle overgreb – både på egen krop og igennem folk som står mig tæt og som jeg elsker utroligt højt. Vil I vide hvad det værste er? For mig personligt har det været smerten man mærker igennem folk man holder af, som har været udsat for seksuelle overgreb. Mange har i årenes løb spurgt mig hvorfor jeg altid nævner andres smerte som den største. Længe har jeg faktisk ikke vidst hvad jeg skulle svare – for jeg har bare tænkt, at det er sådan jeg er som menneske. At jeg har nem påvirkelige følehorn og at jeg jo egentligt har det fint. Forleden læste jeg et citat af Lady Gaga og dét fik mig til at tænke.

 

“Should we trust that they remember the assault? The answer is YES! Why? The brain changes. And literally what it does is it takes the trauma and puts it in a box and files it away and it shuts it so that we can survive the pain.”

 

I bund og grund har Gaga helt ret. Hvad man føler er selvfølgeligt forskelligt men det handler om skam, det uforløste, man føler sig flov, ens selvværd er helt nede i bunden, man føler det er en selv den er gal med, at man er beskidt eller endda ‘har fortjent det’ og fordi man egentligt ikke kan have smerten i sig, så pakker man det ned i en boks, lægger det langt væk, forsøger at glemme og fortæller sig selv at ‘alt er okay’. Men det er det ikke! Det er tid til at bryde tabuet og tale om den her kæmpe problematik – og netop derfor var jeg ikke ét sekund i tvivl om, at jeg gerne ville være et blandt mange talerør som netop sætter fokus på kampagnen ‘TUNE IND’ skabt af Det Kriminalpræventive Råd.

 

  • Over 5000 bliver hvert år udsat for seksuelle overgreb
  • Over 40% er teenagere, når de bliver udsat for seksuelle overgreb
  • De fleste seksuelle overgreb af teenagere finder sted i private hjem
  • Over 50%  af seksuelle overgreb på teenager bliver begået af en partner, ven eller bekendt
  • Over 40% af ofre for seksuelle overgreb er i forbindelsen med overgrebet blevet udsat for fysisk vold

 

Der er ikke en egentlig definition af hvornår man er ‘blevet udsat for et seksuelt overgreb’ – det er personligt og handler ligeledes om hvordan man følelsesmæssig har det med situationen. Det er vigtigt at forstå, at “TUNE IND” ikke handler om reel voldtægt men om de få skridt der går fra, at man er med til noget til at ens egen grænse er blevet brudt og et “JA” faktisk er blevet et “NEJ”. Jeg synes det er noget så forfærdeligt, at så mange bliver udsat for det igennem en ven, kæreste eller en bekendt og uanset hvad så bør det stoppes, tales om, forebygges og sættes fokus på.

 

Jeg bruger mine platforme til at bearbejde det jeg selv har oplevet. At kunne bruge min stemme, at kunne sætte et positivt præg på noget så grusomt og skrækkeligt og forhåbenligt inspirere samt hjælpe – bare lidt er jo altid bedre end ingenting. Det er utrolig vigtigt at nå til erkendelsen af hvad der egentligt skete og få hjælp. Tale med nogen om det. Bearbejde det på bedst mulig vis, så man ikke mister tillid til andre mennesker, således man ikke får et forskruet forhold til sex, således man ikke føler sig skamfuld eller flov og vigtigt af alt, således man ikke mister sit selvværd eller sig selv.

Personligt har jeg den dag i dag ikke fået bearbejdet det hele – langt fra. Blandt andet derfor ønsker jeg ikke at uddybe egne oplevelser detaljeret, men jeg har både oplevet seksuelle overgreb i min barndom og senere hen i livet. Jeg har også været i et forhold der var præget af utroskab og selv dét har for mig føltes som en seksuel grænse der er blevet brudt – for selv her, var jeg fyldt med skam, følelser om den forkerte krop og meget andet (et indlæg herom kommer den dag jeg er klar til at dele min historie) – men når jeg er i mit indre jeg og omgivet af ro, kan jeg mærke at den kasse, netop dén hvor jeg har pakket alle de følelser væk, ligger og rasler og venter på at blive åbnet. Så snart mine tanker og følelser begynder at kunne mærke raslen, så kommer smerten – og så flygter jeg tilbage til virkeligheden, som egentligt er en glanspoleret virkelighed jeg har hjernevasket mig selv med, og jeg ønsker for alt i verden ikke at nogen andre bliver udsat for selv samme.

Mit hjerte kommer aldrig til at stoppe med at bløde – men blod størkner. Med tiden gør smerten det samme, og man kan fjerne sårskorpen – herefter er der kun ar tilbage, men ar forsvinder aldrig. Husk det.

 

| RAVI HOLST |

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SMELL GOOD